ROYAL STAGE tlf. 4820 9120 | Hillerød Svømmehal tlf. 4825 1235
Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

Lis Sørensen I samtale om livet og musikken

26. marts kl. 19:00 - 20:45

Lis Sørensen har lagt stemme til danskernes liv i fem årtier. Og i 2019 gav hun endelig stemme
til sin egen fortælling i selvbiografien Jeg er kommet for at synge.

I forlængelse af bogen tager Lis Sørensen for første gang på foredragsturné. I samtale med
bogens forfatter, Danni Travn, vil hun fortælle om at finde sin vej som kunstner og kvinde. Fra
den spæde begyndelse som sømandens datter i Brabrand over tiden med banebrydende Shit
& Chanel til en vidtfavnende solokarriere, hvor hun har opnået stor succes, men også har
måttet kæmpe for sin plads.

Det bliver en varm og tankevækkende aften, hvor Lis Sørensen frit beretter om
sammenhængen mellem sit liv og valget af sange, om medvind og modstand i en omskiftelig
branche og om lysten til at pakke turnebussen og møde publikum rundt omkring i Danmark.
Det bliver en unik mulighed for at komme tættere på en af landets helt store sangerinder.

 

I samarbejde med FOF

 

Pris: 195 kr. ekskl. gebyr
Unumererede pladser

Detaljer

Dato:
26. marts
Tidspunkt:
19:00 - 20:45

Sted

ROYAL STAGE
Milnersvej 39
Hillerød, 3400 Danmark