I et eksklusivt foredrag giver Formel 1-legenderne Mika Häkkinen og David Coulthard et ærligt og åbent indblik i livet og karrieren som hurtigkørende superstjerne på førersædet af international motorsport.
De har været kollegaer, teamkørere og konkurrenter. De har kæmpet, rivaliseret og i årevis dystet om, hvem der først kom over målstregen i et væld af verdens mest prestigefyldte motorløb. I dag har både Mika Häkkinen og David Coulthard lagt den hurtigkørende del af motorsporten bag sig og fortæller nu i fælles foredrag om livet i overhalingsbanen, karrierer i højeste gear og om at være højprofilerede, feterede navne inden for motorsport – En sport, der ikke er for sarte sjæle, og hvor konkurrencen om at nå til tops er benhård.
Det kræver en helt særlig støbning og disciplin at blive flerdobbelt verdensmester i Formel 1 – en eftertragtet titel og følgende berømmelse, der kan kompromittere venskaber. Og det i en grad, der forrige år fik David Coulthard til at sætte ord på den love-hate relation, der i årevis prægede forholdet til kollegaen Mika Häkkinen, mens de var holdkammerater hos McLaren.
Selvom om de to kørere i dag er pensionerede fra den del af motorsporten, er der ingen tvivl om, at der venter publikum en forrygende aften, når Häkkinen og Coulthard sammen indtager den store scene på Royal Stage som det eneste sted i landet og giver dette eksklusive foredrag om op- og nedturene i international motorsport.
Ud over de to tidligere kollegaer vil du også møde TV3’s Formel 1-kommentator Jens Hansen som moderator på scenen. Kendt af de fleste motorsportsfans fra hans dækning af sporten sammen med Tom Kristensen, hvor de sammen øser ud af deres enorme viden fra Formel 1-løb rundt om på kloden.
Om motorsports-stjernerne
Mika Häkkinen
Højdepunkterne er to individuelle VM-titler med det legendariske Formel 1 McLaren team i 1998 & 1999.
Den største nedtur er ulykken under træningen til det australske Grand Prix i 1995 i Adelaide, som sendte Häkkinen i koma i længere tid. Heldigvis var han tilbage på banen i Formel 1 allerede til sæsonstarten 1996. Et utroligt comeback.
David Coulthard
Skotske Coulthard står noteret for at have kørt hele 239 Formel 1-Grand Prix’er og har taget sejre, hvoraf den første kom i det portugisiske Grand Prix i 1995. Yderligere 49 gange er han sluttet på podiet for sekundære placeringer, og 12 gange har han startet et løb fra pole position.
Foto: Grand Prix Photo
Priser og tilkøb
Meet & Greet inkl. goodiebag – max 200 billetter (OBS: kan kun købes som tilkøb til foredraget)
Ved køb af Meet & Greet får du adgang til et aflukket område efter foredraget, hvor du vil møde Mika Häkkinen og David Coulthard.
Meet and Greet kan kun købes, hvis du også har købt billet til foredraget.
Her vil være mulighed for at få en autograf og et billede med legenderne, samt en goodiebag.
Vi serverer drikkevarer og snacks.
Start aftenen med en Formel 1 Burger i Restaurant Royal – UDSOLGT –
225 g oksehakkebøf, løg, relish, sprød salat, ventreche bacon, cheddar ost,
syltet agurk, tomat, samt briochebolle
Hertil kartoffelbåde med chilli mayo og hvidløgs aioli
Pausedrik
Undgå at stå i kø i pausen efter forfriskninger ved at forudbestille vores såkaldte pausedrik.
Pausedrikken serveres i separat lokale/område og inkluderer husets vin, øl og sodavand samt snacks i pausen.
Priser:
Foredrag: fra 695 kr.
Meet & Greet: 845 kr.
Formel 1 Burger: 145 kr.
Pausedrik: 60 kr.
Alle priser er ekskl. gebyr
Eventet præsenteres i samarbejde med Grand Prix Tours
Danmarks største udbyder af motorsportsrejser med mere end 15 års erfaring. Grand Prix Tours tilbyder rejser til samtlige Formel 1 løb i hele verden samt rejser til Le Mans og flere af de amerikanske sportsvogns serier. På mange ture deltager dansk turleder, ligesom der er RaceNight med deltagere fra vores populære Ekspertpanel. Formel 1 journalist og fotograf Peter Nygaard er stamgæst i vores ekspertpanel, som i øvrigt også består af racerkører Jan Magnussen, F1 mekaniker Ole Schack og kommentator John Nielsen. Til små og store grupper skræddersyer vi spændende programmer. Vi har et kæmpe netværk og kender branchens mange kroge. Vi hjælper gerne med ekstra tilkøb som eksklusive middage, helikopterture, prøvekørsel i en Ferrari etc.