fbpx

Jan Gintberg – Død eller Leende

28. oktober 2021 kl. 19:00

Jan Gintberg – Død eller Leende – Nyt Comedyshow 2021.

Danmarks speedsnakkende comedy enspænder er tilbage! Manden, der improviserer hurtigere end sin
egen skygge, er klar til at få danskerne til se livet i øjnene og vælge mellem latteren eller et trist liv i
sort/hvid. Hans nye show ”Død eller Leende” rejser i efteråret 2021 ud mod solnedgangen i en ny
drabelig Danmarksturné.

Fra sit arbejdsværksted på et nedlagt kloster for udskammede udtaler Jan G. via brevdue:
”Det sidste år har været med livet som indsats for at finde nyt materiale, der ikke udløste en borgerkrig,
eller fik ens sære onkel til at tømme skabet for sølvpapir. Men det har givet mig tid til at overtænke og
kampstege livets comedy croutoner for at finde ind til det særeste, sjoveste og mest essentielle i denne vilde, vanvittige periode i historien!”

Det bliver et stærk satirisk og personligt show med pludselige afstikkere til alt fra fynske lerfrugtfade,
Glyngøre håndsprit, pik, polio og privilegieblindhed – og selvfølgelig det evigt aktuelle, men nu ekstra
dramainteressante forhold mellem dem med og uden.

”Som min kloge moster altid siger: ’Kvinder er fra Venus og mænd er fra centerpubben… Det er klart, vi
bliver nødt til at kunne grine af det hele for at holde hinanden ud!’”, slutter Gintberg iklædt tidens tern og
tophue.

Fang Jan Gintberg ”Død eller Leende” i hele landet næste år. Vi anbefaler, at du sikrer dig billet nu, hvis vi
skulle stå med en enten-eller-situation på hånden.

EVENT

Jan Gintberg – Død eller Leende

TIDSPUNKT

28. oktober 2021 kl. 19:00

ARRANGØR

PRISER FRA

Kr. 415

Andre Events