fbpx

Unik Portvinsaften med 4-retters menu

23. april 2021 kl. 17.30-21:30

OBS! Dette event er flyttet fra den 27. februar til den 23. april 2021.

————-

Unik portvinsaften med 4-retters menu.

Kan man drikke udelukkende portvin til en middag?

Nogle er måske skeptiske, men kokkene i Royal Stage vil godt vise, at det ikke blot kan lade sig gøre – men også vil være en skøn, velsmagende oplevelse.

– Udfordringen er, at der skal nogle kraftige elementer i retterne for at matche portvinen. Portvinene er særligt udvalgte, og så er maden lavet, så den spiller op til portvinen. Det har været en spændende udfordring for køkkenet, fortæller køkkenchef René Hansen.

Vinene er udvalgt af Tim Petersen fra Best Selection, og han vil også give nogle korte beskrivelser af de 7 udvalgte vine undervejs:

– Men det er ikke et vinforedrag: Fokus er på, at det skal være en hyggelig aften, som er en smagsmæssig oplevelse, pointerer René Hansen, som ikke mindst er inspireret af de positive tilbagemeldinger fra deltagerne i tidligere vinsmagninger med tilhørende menu.

Alle portvinene er fra det portugisiske vinhus Taylor, Fladgate & Yeatman, som har rundet de første 300 år. Kvaliteten er helt i top. Og spørger man køkkenchefen, så glæder han sig især til at se gæsternes reaktion, når de når til desserten:

– Vi har fundet en vin, som koster omkring 2.000 kroner i udsalg for en flaske: Very Old Single Harvest fra 1970; de sidste syv år har Taylor’s hvert år frigivet en begrænset mængde vin med 50 år på egetræsfade. Den er koncentreret, fyldig og samtidig fløjlsblød med strejf af kaffe, flødekaramel, valnødder og kandiseret appelsinskal – en helt, helt speciel og unik oplevelse i munden.

René Hansen fremhæver også det utraditionelle med at lægge ud med en velkomstdrink, der blander portvin, tonic og isterninger: Hér er valget faldet på en tør, hvid aperitifportvin.

 

Menu
Velkomstdrink: Portvin & tonic.
Portvin: Taylor’s Chip Dry Extra Dry White Port.

4-retters menu:

Laksetatar med krydderurtesalat, lakserognsauce, syltede løg og hjemmebagt brød.
Portvin: Taylor’s Fine Tawny Port og Taylor’s Historical Limited Edition Reserve Tawny Port 1 liter.

Svinekæbe med svampe-selleripuré og portvinssauce.
Portvin: Taylor’s 2015 Late Bottled Vintage – 1 liter.

Dansk kalvemørbrad med Pommes Anna, rodfrugter, urter og pebersauce.
Portvin: Taylor’s Vintage Port 2003 og Taylor’s Quinta de Vargellas 2008 Vintage Port.

Chokoladefondant med passionsfrugtsorbet og crème anglaise.
Portvin: Taylor’s Limited Edition Very Old Single Harvest Port 1970.

Kaffe/te.

 

Priser
1 kuvert 698 kroner inklusive velkomstdrink, portvine, menu og kaffe/te.

EVENT

Unik Portvinsaften med 4-retters menu

TIDSPUNKT

23. april 2021 kl. 17.30-21:30

ARRANGØR

Royal Stage

PRIS

698 kr.

Andre Events