fbpx

Bornholm kommer til Hillerød 2021

Lør. 4. – søn. 5. december 2021

Se, smag og duft Bornholm i Hillerød

Øen i Østersøen lægger til i Royal Stage med masser af fødevarer og kunsthåndværk: Oplagt til julegaver og/eller til at forkæle dine smagsløg.

– Det er alletiders mulighed for at købe julegaver, der er anderledes på den gode måde, og/eller forkæle dine smagsløg. For når Bornholm kommer til Hillerød, så kan du se, smage og dufte øen, fortæller direktør Carsten Larsen, Royal Stage.

Det er fjerde gang – afbrudt af corona sidste år – at Royal Stage i Hillerød flytter en del af Bornholm til Sjælland; i år i weekenden 4.-5. december.

Deltagerlisten er ikke lukket endnu, men der er foreløbig op mod 40 udstillere, som både er spændende og vidtspændende:

– I årtier har Bornholm været kendt for kunsthåndværk, men de senere år har der været turbo på udviklingen af fødevarer. Bornholm har en anden terroir, kombinationen af jordbund og klima, som gør, at bornholmske produkter smager helt anderledes, fortæller Carsten Larsen.

Blandt fødevarerene finder du eksempelvis kød, røgede fisk, ost, marmelade, chokolade, karameller, brød og snaps.

Bornholm er også kendt for de mange kunsthåndværkere, og i boderne kan du eksempelvis se glaskunst, keramik og trækunst.

Bornholm er med omkring 1.900 solskinstimer dét sted i Danmark med mest solskin: en bornholmer får omkring 85 flere timer solskin end en gennemsnitsdansker. Derfor vil du også på udstillingen findes tilbud om at tage på ferie på Bornholm.

Og bliver du så begejstret for Bornholm i Hillerød, så kan du også få information om, hvordan du som tilflytter får bedst mulig hjælp!

 

Åbningstider

  • 4. & 5. december 2021
  • lørdag 10-17 og søndag 10-16

 

Entre

  • Forsalg: 40 kr. ekskl. gebyr
  • I døren: 50 kr.
  • Børn under 10 år kommer gratis ind ifølge med en voksen.

EVENT

Bornholm kommer til Hillerød 2021

TIDSPUNKT

Lør. 4. – søn. 5. december 2021

ARRANGØR

Royal Stage

PRISER FRA

Forsalg 40 kr. I døren 50 kr. Børn under 10 år: gratis

Andre Events