fbpx

Vi spiser sammen – på afstand!

2. december kl. 17:00-20:00

“Vi spiser sammen – på afstand!” …. Under dette slogan tager Royal Stage initiativ til, at coronaisolationen kan brydes hver onsdag fra 25. november til og med 16. december (25. nov, 2., 9., 16. december) mellem klokken 17 og 20.

– Mange julearrangementer er blevet aflyst og mange savner at komme ud – og så er det jo også en god mulighed for at øve sig til julen, siger direktør Carsten Larsen med et smil.

Menuen i Restaurant Royal er flæskesteg med hjemmelavet rødkål, hjemmesyltet agurkesalt, brune og hvide kartofler, samt sovs, som vil gøre mormor misundelig! Og så kan der købes risalamande til som dessert – hvis du altså kan spise mere: For det er den populære ret flæskesteg ad libitum …

Det er nødvendigt at bestille bord på mail restaurant@royalstage.dk senest klokken 12 på dagen med angivelse af, hvad tid, der ønskes bord inden for de tre timer. Så vil maden bliver serveret til hvert selskab under hensyntagen til alle coronareglerne, som Royal Stage i forvejen har godt styr på til de mange arrangementer i huset.

En portion flæskesteg med tilbehør koster 119 kroner, og er du under 12 år, slipper du med 69 kroner. Carsten Larsen føjer til, at det også vil være muligt at købe maden portionsvis som take-away til samme pris. (minimum 4 kuverter)

 

Billetter: Bestil direkte på mail restaurant@royalstage.dk

EVENT

Vi spiser sammen – på afstand!

TIDSPUNKT

2. december kl. 17:00-20:00

ARRANGØR

Royal Stage

PRIS

119 kr.

Andre Events