FAQ

Få svar på de mest stillede spørgsmål

Her finder du praktiske informationer om dit besøg hos Royal Stage. Læs mere om vores gratis parkering, billetinformationer, café og barer mm.

Har du yderligere spørgsmål er du velkommen til at kontakte os på kontakt@royalstage.dk.

Café Royal:

Café Royal er for husets gæster, brugere og foreninger. Her kan du få en let snack og frisk cafémad.

Åbningstider:

Mandag-torsdag: kl. 8.30-18.30.

Fredag: kl. 8.30-14.00.

Lørdag og søndag: ved udvalgte events.

Caféen holder lukket i påskeugen, uge 28, 29 og 30, samt imellem jul og nytår (åbningstiderne følger skolernes juleferie).

Barer ved events:

Ved de fleste events er barerne åbne før shows og i pauser. Her kan der købes drikkevarer og lette snacks bl.a. sodavand, øl, vin og drinks. Udbuddet kan variere fra event til event.

Tilkøb af middag:

Ved udvalgte events kan der tilkøbes en middag. Du kan læse mere under det enkelte event.

Tilkøb af middag lukker 4 hverdage før eventet.

Ved behov for specielle hensyn i forhold til allergener, send venligst en mail til kontakt@royalstage.dk senest 4 hverdage før eventet.

Catering:

Royal Stage hjælper gerne med catering til jeres næste møde, konference eller messe i Royal Stage. 

Du er altid velkommen til at kontakte os for at høre, hvordan vi kan hjælpe dig. Du kan enten sende en forespørgsel her eller kontakte os på kontakt@royalstage.dk.

Ved udvalgte større arrangementer vil der blive etableret bemandet garderobe mod betaling. I garderoben afleverer du overtøj og større tasker. Jakker, tøj og andre ejendele må hverken smides indenfor eller udenfor Royal Stage af hensyn til flugtveje og brandsikkerhed.

Løse genstande som mobiltelefoner, penge, pas, tørklæder m.m. i jakkelommer er på eget ansvar i Royal Stages garderobe. Royal Stage erstatter ikke disse genstande.

Ved udvalgte arrangementer kan der blive etableret fri garderobe, som vil være på eget ansvar.

Hos Royal Stage gør vi en stor indsats for at sikre, at vores faciliteter er tilgængelige for alle – også gæster med handicap eller fysiske udfordringer.

Vi har handicapparkering tæt ved indgangen, og niveaufri adgang på alle etager, som forbindes med elevator.

Gæster med et gyldigt ledsagerkort kan bestille en gratis ledsagerbillet, når der købes en handicap- eller kørestolsplads.

Handicap- og kørestolspladser samt ledsagerbilletter er i et begrænset antal og skal bestilles via Ticketmaster Servicecenter på tlf. 38 48 16 33.

Der er gratis parkering ved Royal Stage, hvor der findes ca. 900 parkeringspladser.

Der findes dog ingen ladestandere til elbiler.

Det er nemt at komme til Royal Stage med offentlig transport. Bus 305, 600S og 65E kører lige til døren. Stationen, hvortil der kører S-tog og lokaltog, ligger ca. 1 km væk.

Der er en række handicapparkeringspladser tæt ved hovedindgangen.

Se kort over parkeringsmulighederne herunder. 

Har du har andre spørgsmål om dit besøg i Royal Stage, kan du finde svar i vores FAQ her.

Har du været uheldig at glemme nogle af dine ting, så kan du altid spørge en medarbejder om vej til glemte sager. Du er også velkommen til at kontakte os via kontakt@royalstage.dk med en beskrivelse af hvad du har glemt.

Royal Stage håndterer ikke selve betalingen af billetter. Ved henvendelser vedrørende tekniske problemer samt ændringer, refusion og videresalg af billetter bedes du kontakte billetudbyderens kundeservice.

Hvis billetterne er købt gennem Ticketmaster, bedes du kontakte Ticketmasters Servicecenter på tlf. 38 48 16 30. Deres åbningstider er mandag – fredag kl. 10.00-16.30.

Vi opdaterer løbende vores ledige stillinger her.

Royal Stage afholder desværre ikke firmaevents eller firmajulefrokoster. Vi tilbyder dog faciliter og catering til møder, konferencer og andre arrangementer. 

Du er altid velkommen til at kontakte os eller sende en forespørgsel her.