28. august – 6. september 2026

Shrek the Musical

Oplev et grønt og grinagtigt eventyr for hele familien!
PRIS:
Fra 170 kr.
VARIGHED:
2 timer og 50 minutter inkl. pause
VENUEINFO:
Faxe Kondi Hallen - nummererede siddepladser
ARRANGØR:
Mastodonterne

Shrek the Musical i Royal Stage

Til efteråret 2026 slår Mastodonterne igen dørene op til en fantastisk musical – denne gang med den sprudlende, hjertevarme og hylende morsomme “Shrek the Musical”!

Glæd dig til en spektakulær teateroplevelse fyldt med humor, varme og masser af musikalsk magi. Mastodonterne er kendt for deres imponerende opsætninger med storslået scenografi, farverige kostumer og et stærkt ensemble, og denne gang tager de publikum med ind i sumpens fortryllende og forrygende univers.

Følg Shrek, den elskelige, grønne og noget atypiske helt, der sammen med det energiske og rapkæftede Æsel begiver sig ud på en mission for at redde prinsesse Fiona. Undervejs møder de både drager, eventyrfigurer og en skurkagtig diktator med mindreværdskomplekser – alt sammen akkompagneret af iørefaldende musicaloptrin, der vil få både børn og voksne til at smile hele vejen hjem.

“Shrek the Musical” er en hyldest til at stå ved sig selv, tro på kærligheden og finde styrken i det, der gør os unikke. Det er en forestilling fyldt med varme, latter og rørende øjeblikke – og Mastodonterne løfter den til nye højder!

Så tag familien, vennerne eller kollegerne med og oplev efterårets største og grønneste eventyr!

Det er nemt at komme til Royal Stage med offentlig transport.
Bus 305 og 600S kører lige til døren.
10 minutters gang fra stationen.
Der findes 900 gratis parkeringspladser ved Royal Stage. Se kort over parkeringsmuligheder.
Der er handicapparkeringspladser tæt ved hovedindgangen.

Handicap/kørestolspladser er inkl. en gratis ledsager, såfremt ledsager har gyldigt ledsagerkort. Pladserne er fast placeret og i et begrænset antal.
Handicap/kørestolsplads inkl. ledsagerplads købes via Ticketmaster Servicecenter på tlf. 38481633.

ANDRE ARRANGEMENTER